|
For en virksomhed er der mange fordele i at tilbyde en personaleordning til deres medarbejdere. Medarbejderne får store skattemæssige besparelser på goder som for eksempel bredbånd, mobiltelefoni og hjemme-pc . Og virksomheden får til gengæld glade og tilfredse medarbejdere, der bliver fortrolige med pc’en og internettets mange muligheder.
Udnyt multimedieskatten til din fordel...
Den 1. januar 2010 opstod endnu en grund til at indføre personalegoder i virksomheden. Den nye skattereform har introduceret de danske borgere for "multimedieskatten" som i praksis betyder at man skal beskattes af 3.000 kr. om året såfremt man har bredbånd, pc, mobiltelefon, etc. i tilknytning til sin arbejdsplads. Dette være sig en bruttolønsordning eller et arbejdsgiverbetalt medie.
Selvom det nye begreb "multimedieskat" af mange medarbejdere er blevet mødt med kritik og rådvildhed, så er der lys forude. Multimedieskatten betyder nemlig ikke at det er umuligt at opnå besparelser på personalegoder - tværtimod... Man skal bare tænke i nye baner.
|
Hvordan...?
Ved at indføre personalegoder i form af en multimediepakke (bredbånd, pc og mobiltelefoni) giver virksomheden sine medarbejdere en chance for udnyttte multimedieskatten til sin fordel.
For en medarbejder med et arbejdsgiverbetalt medie, kan en personalegodeordning altså fungere som et supplement for at få mest muligt ud af multimediebeskatningen. Har medarbejderen endnu ikke nogle medier gennem sin arbejdsplads, kan man, ved at samle så mange af de faste udgifter som muligt under en bruttolønsordning, opnå store besparelser.
|